Billede af Carlos Costa
Billede af Conscious Design

Hvorfor koster en tantrabehandling det den gør?

Man kan også stille sig det spørgsmål, hvorfor er der forskel på priserne hos frisørerne.

Vi kan ikke komme med et nøjagtigt svar, andet end, pris og kvalitet oftest hænger sammen.

Hvis du ønsker en god tantrabehandling, så skal du lave research, læs om den enkelte behandler på deres hjemmeside, se om der ligger udtalelser fra klienter. Vi ved godt der kan skæres dårlige anmeldelser fra, og at denne guideline ikke er 100% sikker.

Læs om hvordan tantrabehandleren beskriver sin tantrabehandling. Du finder som oftest ud af her, om beskrivelsen svarer til det du forventer. Som udgangspunkt skal du ikke forvente sex - det kommer ikke til at ske. De fleste tantrabehandlere med respekt for sig selv, afbryder en tantrabehandling, hvis du som modtager gør antræk hertil.

 

Hvis du har prøvet mange tantrabehandlere, så er vi på ingen måde ens, massagen kan langt hen ad vejen minde meget om hinanden, men behandlere minder bestemt ikke om hinanden og er heller ikke uddannet ens.

Derfor koster tantrabehandlinger forskelligt.

Vi tantrabehandlere har gennemgået en selvudviklings proces og dermed også udviklet vores egen tantrabehandling.

At udføre en tantrabehandling kræver energi, vi forbereder os mentalt inden du ankommer, selve behandlingen kræver også at alle vores sanser er i spil. Vi åbner for en kanal som tuner ind på dig, og den kanal holdes åbent under hele sessionen. Det er den nærhed, omsorg og indlevelse du mærker, og som er med til at sætte din energi igang.

Det foregår ikke som en almindelig massage som er mere teknisk baseret og som ikke kræver det samme mentalt.

Nogle har måske ikke flere end 2 tantrabehandlinger om dagen eller endda kun om ugen af selvsamme årsag.