Det emmer af lækker sensommer


Der hvor solen går ned, ligger Århus. Billedet blev taget sidste år på Samsø.

Er det ikke bare fantastisk smukt?


Det er her på øen vores idé'er opstår, vi bliver dybe, nærværende, omkranset af et smukt lys som opstår fra havet. Vi fyldes med energi, slapper af og forsøger så vidt muligt ( de der børn skal jo også passes ss...) at fordybe os i os selv.


Vi elsker Samsø, jeg elsker Samsø, om sommeren er der liv, glæde og smukt udsyn, der er festival hvert år i uge 29 som er så meget hyggeligere end andre festivaler jeg har været på.

Den lækre strand på østsiden som vi bor op til fører hele vejen op til Issehoved, som landskabsmæssigt minder om Skotland og hvorfra vi kan kigge over til Århus.


De impulsive idé'er opstår her fordi jeg fyldes med glæde og energi, den glæde og energi kunne være så fantastisk at viderebringe til andre. Når man står der kigger ud over havet ser det smukke og oplever hvad lys egentlig gør ved ens krop, det er for mig også en tantrisk oplevelse som ikke kan beskrives men bør opleves.


Idéerne til vores arrangementer opstår nu en gang her og i disse omgivelser, min mand og jeg drøfter og sparer med hinanden og pludselig så er den der, jeg er faktisk ret stolt over os som par. Vi er gode sammen, vi fik en gang fortalt at, man var misundelig på vores forhold - i udstråler hvor meget i hviler i jer selv. Tak for de smukke ord.

Det satte for alvor gang i vores ønske om at lave workshops, kurser etc. Netop fordi vores egne veje også har haft bump i perioder, og vi nu er nået hertil hvor vi står i dag.

Det fortæller vi en hel del om på vores foredrag, som vi løbende kommer til at holde i fremtiden. Vi er ikke kendte i det tantriske miljø, vi er nye "spillere" så at sige og har arbejdet med vores helt egen tilgang til det tantriske. Vi henvender os primært til nye interesserede,og holder det på et niveau så alle kan være med. Det gør vi ud fra ét grundlag - vi følte selv, dengang vi fik vores debut indenfor tantra at, der var fremmede ord vi ikke forstod, det virkede for spirituelt i mange sammenhæng og gjorde det derfor svært at vælge et kursus. Jeg er ikke veganer, jeg elsker en rød bøf og god sovs, jeg elsker i den grad gourmet mad sammen med et glas vin. Jeg kan også sagtens dyrke sport ( læs Rittersport) og jeg kan sagtens forholde mig til veganere og dem der drikker grøn the. Men jeg vil bare ikke påduttes denne livsstil, for ellers er jeg ikke ren nok til at kunne dyrke tantra ( jeg får nok kritik for den sætning) men jeg bestemmer nu en gang over det jeg indtager, usundt eller ej (velvidende jeg kunne leve sundere)


Derfor er min mand og jeg ikke dårlige mennesker, ej hellere andre som ikke vælger at leve vegansk. Vi har allesammen energier i os, vi tiltrækkes eller frastødes qua vores energi og sådan er det bare. Alle som har lyst kan lære noget om tantra, vil du guides igennem via. en workshop, eller deltage på et weekendkursus, så er der mange muligheder at vælge imellem blandt mange udbydere/kolleger.


Som sagt er vi nye med vores udbud som du kan læse mere om på tantrakursus.com

Men vi har dyrket tantra i mange, mange år og er nu klar til at formidle det vi kan, ud til dig. Vi glæder os helt vildt, og glæder os faktisk til at i kan få sat ansigt på hvem vi er, en del kender os allerede gennem arrangementer vi har deltaget til. Det sprudler og emmer i os med lækker sensommer og masser af gåpåmod. Vi glæder os til at se dig!


Michael & Meike

129 visninger

Tantrakursus & kropsterapi

Deltag i  gruppen på facebook

+45 92 14 24 34

CVR. 25845676

Gymnasievej 129 2th, 4600 Køge

AA11C4B6-6AC3-43AA-BCF4-29D25DD4D62B_1_1

like vores side på facebook

©2020 by Tantrakursus.