Workshop kun for par

Den 31. oktober 2020 kl 10:00 åbner vi døren på Swingergaarden i Slagelse.


Måske, vil nogle af jer reagere på denne her måde og det kan vi godt forstå.

For hvad har tantra med et swinger sted at gøre!


Absolut ingenting

Men vi er så heldige, vi kender indehaveren af Swingergaarden, hun laver tit events på stedet, senest holdte hun en polterabend med stor succes, hypnose Keld har været forbi, hvor han har hypnotiseret folk til at få orgasme, samt foredragsholdere som blandt andre Tao tantra massøren Niels Dencker har underholdt på Swingergården.




Swingergaarden har en dejlig stor sal med smukke store lysekroner i loftet, og dejlig varme i gulvet. Det er i denne sal vi laver vores workshop d. 31.0kt klokken 10:00-16:00, vi stopper lige inden, Swingergaarden åbner dørene for sine gæster som ankommer fra klokken 17:00. Der holdes Halloweenfest denne aften.




Om workshoppen

Har du allerede købt billet, så ankom gerne lidt før tid, Der udleveres en nøgle til et skab man kan opbevare sine ting i. Så behøver du ikke tænke på at noget bliver væk.

Du har din madpakke med, men du bør nok opbevare den i en køletaske eller sammen med et køleelement. Drikkevarer kan købes i baren, her er vand og sodavand til fornuftige priser. I skal også have lagen og håndklæde med og gerne en god olie til at massere med. Ellers har vi gode olier til specialpris den dag 50 kr pr flaske.


Kom gerne i god tid, ca 15 min før, så bliver i tjekket ind og får anvist jeres plads i salen.

Vi er 4 undervisere/facilitatorer som guider og underviser jer 8 par den dag.


Corona

Ja, det tager vi også hensyn til. Derfor er det vigtigt at i arbejder sammen som par hele vejen igennem. Vi har tilrettelagt et corona venligt program, og justeret på de første øvelser vi skal lave således, at smitterisikoen minimeres.


Selvudvikling

Det bliver underholdende, hvilket egentlig også er konceptet med vore workshop. Vi er IKKE tantriker, men vi har alle haft vores gang indenfor tantra i mange mange år, selvudviklingen i det her regi er formidabel, man lærer så meget om sin egen krop og lærer at blive bevidst om sin krop. At lære det, at kunne sige til og fra, sætte sin egen grænse over for et andet menneske, kan i nogle tilfælde virke grænseoverskridende for en selv, for man vil jo ikke såre den anden. Men rent faktisk kan det også virke forløsende. Vi kommer til at lave øvelser omkring dette.


Øvelser

Vi laver en del øvelser den dag, sjove, udfordrende og ikke mindst håber vi på at give jer lidt guldkorn i forhold til manden og kvindens køn.

Vi starter alle med tøj på til de første øvelser, disse faciliteres undervejs, hvor du blot skal lytte til instruktionerne. Efter pausen afklæder vi os, vi respekterer selvfølgelig hvis du ikke ønsker at afklæde dig helt, her tænker vi på, når en massageteknik på modparten skal udføres og som ligger helt afklædt, kan du evt have en kimono eller et håndklæde omkring dig, såfremt du ønsker det.

Massageteknikker vises af underviserne på en briks, herefter går man ned til sin madras og udfører massagen, vi kommer rundt og guider jer, hjælper jer og svarer på spørgsmål.



Tantrakursus & Kropsbehandling er navnet på vores sted, Nærvær, omsorg og selvudvikling er vores slogan. Vi vil gerne henvende os til de nysgerrige, til jer som ønsker en blid start ind i tantra, og på sådan en måde at alle kan forstå det. Vi har udviklet vores vej ind i tantra og fundet ud af hvor let forståeligt det kan serveres. Vi har selv stået og undret os over de mange begreber og sanskrit sproget, som man ofte læser i forskellige opslag, det var svært at forstå og man mistede faktisk lysten til at læse videre på teksten. Man følte nærmest at, det kun var for inkarnerede udøvere, alligevel endte man i tantra, og hvor er det smukt.


Vi har på ingen måde interesse i at nedgøre andre tantriker, tantra udbydere eller tantramassører, vi har alle på hver vores måde fundet en vej, hvorpå vi vil dele dette med andre. Vi ønsker blot at forenkle det. Vi vil gerne vise dig, at du har den sexuelle energi i dig, vise dig hvad du kan gøre med den og hvordan man kan bruge den både som par eller som single, dette foregår dog på nogle af vores andre kurser som udbydes i foråret 2021.




Workshoppen her er ment som en smagsprøve, og det er faktisk kun en lillebitte hapser, i det her vidunderlige tantra.




Vi glæder os rigtig meget til at se jer, skulle du være interesseret i billetter til dig og din partner, har du mulighed for at finde dem her




De bedste hilsner fra

Tantrakursus & Kropsbehandlinger

Nærvær, omsorg og selvudvikling


166 visninger

Tantrakursus & kropsterapi

Deltag i  gruppen på facebook

+45 92 14 24 34

CVR. 25845676

Gymnasievej 129 2th, 4600 Køge

AA11C4B6-6AC3-43AA-BCF4-29D25DD4D62B_1_1

like vores side på facebook

©2020 by Tantrakursus.